Udgifterne i forbindelse med en flytning afhænger bl.a. af, hvordan lejligheden i sin tid blev overtaget. Blev den overtaget som beset eller nyistandsat?
Udgangspunktet er, at lejligheden skal afleveres i samme stand, som den blev overtaget. Endvidere afhænger det naturligvis af, hvordan og hvor godt du har vedligeholdt lejligheden i tidens løb. Prisen for flytningen kan også påvirkes af, om der er sket skader eller decideret misligholdelse af lejligheden.
For at gøre det nemmere for dig, når du skal flytte, har vi samlet en masse gode råd i en brochure, du selv kan hente og printe. Har du andre spørgsmål er du naturligvis velkommen til at kontakte din lokale administrator.